Nordskoven

Nordskoven ligger som en bred odde i et knæk på Gudenåen hvor landskabet er præget af bøge-skov

Langsøturen er ca. 7 km, men er ikke en afmærket rute.

Rundt om den østlige del af Silkeborg Langsø er der lavet en sti.
Hvis du starter ved Den Gamle Papirfabrik midt i byen fører stien over den middelalderlige borgtomt af Silkeborg Slot.

Resten af turen går gennem skoven langs sydsiden af søen. På nordstien kan du følge Trækstien, der i Silkeborg bys første historie blev brugt til at transportere gods via åen fra Randers til Silkeborg.
Langsøen er omgivet af rørsump og har et meget rigt fugleliv. Om vinteren ses bl.a. stor skallesluger og troldand og om sommeren lappedykker og isfugl.

Hårup Sande er en tur på ca. 4 km.

Fyrreskoven i Hårup Sande blev plantet på det rage sand for at standse sandflugten. I dag er det en spændende skov med sjældne dyr og planter.

Området er især kendt for sine gode svampe, men her findes meget andet, f.eks. sjældne laver og femradet ulvefod. Schoubyes Sø blev gravet, da man manglede fyld ved anlægget til Ringvejen.
I dag er området et meget besøgt udflugtsmål og også yngleplads for tusinder af skrubtudser og drikkested for skovens dyr.

Bakketuren er på ca. 7 km.

Fra byen og fra de forskellige P-pladser langs vejene kan du gå op i bakkerne i skoven. En tur fra Dronningestolen over Langdalsåsen, Birkehøj og Ulvehoved til Lovisehøj kræver lidt kondition.

Men her kan du opleve tykninger af gran, fyr og bøg veksle med det ene smukke udsigtspunkt efter det andet. På turen tilbage kan du gå under banen og ned til Brassø og følge stierne tilbage mod byen.

Book nu

Vandreruten Århus – Silkeborg

Oplev skovene, ådalene og de mange søer på en vandretur mellem Århus og Silkeborg.

Almindesø

En af Danmarks reneste badesøer, som ligger ved hovedvejen.